holdtyper

Her finder du en oversigt over de holdtyper vi tilbyder. Som udgangspunkt kan alle hold tilpasses alle niveauer, men for reformer anbefaler vi at man starter med Reformer Classic, hvis man aldrig har prøvet reformer før.

Reformer Classic

På reformer classic timen styrkes hele kroppen ud fra de klassiske pilates principper – dvs. koordination, styrke, balance og koncentration –  i et roligt tempo og med fokus på vejrtrækningen. Instruktøren guider og hjælper gennem hele timen, så der er styr på teknikken og der vil være fokus på vejrtrækningen. Selvom tempoet er roligt, er der stadigvæk mulighed for sved på panden og masser af muskelaktivitet.

Stretching & Foamroller

Feel good timen, hvor vi strækker og massere kroppen vha. foamroller og yogastropper. Vi er som regel meget fokuseret på, at styrke kroppen og glemmer ofte, at strække kroppen, hvilke bevirker, at bindevævet, muskler, ledbånd og sener bliver ufleksibelt. Du vil gå fra timen med den største velvære.

Callanetics

Callanetics blev oprindeligt udviklet til folk med dårlig ryg. Callanetics er en form for gymnastik baseret på elementer fra ballet, yoga moderne dans, tai-chi og mavedans. Det er små præcise bevægelser, som træner de dybere muskler, som føre til forbedret kropsholdning. Øvelserne er effiktive men skånsomme, hvilket betyder, at man selv med dårlig ryg/knæ og hofter kan deltage. 

Reformer Fit

På reformer fit timen kan der være mere fokus på pulstræning bl.a. ved hjælp af jumpboard. Belastningen er ofte lidt højere end på classic timen, og der er mere flow i øvelserne, dog uden at miste fokus på teknik og vejrtrækning. Timen er for alle, som har erfaring med reformermaskinen. 

Yin Yoga

Dybe lange stræk i siddende og liggende stillinger i afdæmpet belysning og med stille afslappende musik. Det lyder nemt, men at ”være med sig selv” i et stræk i 3-5 minutter er ikke let, til gengæld er belønningen stor, når du går fra timen med ro i krop og sind. Vi bruger yogablokke, yogastropper og små bold til at understøtte og øve strækket.

Pilates Matwork

Klassisk måtte pilates med fokus på koordination, styrke, balance, vejrtrækning og koncentration. Der bliver ofte brugt redskaber, som pilates ring, Redondo bold og foam roller for variation af øvelserne. Selvom øvelserne foregår på måtten og uden vægte, er der rigelig mulighed for at udfordre kroppen i disse øvelser.

Reformer Styrke

På reformer styrke timen er der øget fokus på muskel/styrketræning – dvs. at der er højere belastning på fjedrene og at øvelserne ofte sammensættes i sæt af f.eks. 8 gentagelser, som vi kender det fra styrketræning.

Vinyasa Yoga

Vinyasa betyder flow og det er en dynamisk yogaform, hvor stillingerne sammensættes i små sekvenser og foregår flydende. Det handler om at give sig hen og lade kroppen bevæge sig i samspil med åndedrættet. En time som får pulsen op og giver varme i kroppen.

Hatha Yoga

Hatha yoga betyder den som er fysisk. Så det er en stilling ad gangen og ikke flere i en serie, som man ofte gør i yoga. Vi bruger øvelserne til at finde styrken i os selv, vores krop og sind. Timen starter stille og roligt med blide stræk og afsluttes altid med en kort afspænding.

Find alle holdtyper på vores holdplan og book hold her